Om LK

OM LANDSBYKONSULENTEN

I MARKEN SIDEN 2002


Landsbykonsulenten er sparringspartner nr. 1 for danske landsbyer og omegn. Vi kender udfordringerne, har selv stor erfaring med frivilligt arbejde og projektarbejde - og vi ved, at ildsjælene (eller manglen på samme) spiller en enorm rolle i livet (eller døden) på landet.


Vi er et dedikeret team, som står klar til at imødekomme jeres behov. Ole Jeppesen har snakket og projektudviklet med høj og lav hele livet - de sidste 20 år på professionelt plan. Resten af holdet er ligesom Ole bosat i eller omkring landsbyen Gl. Rye i det midtjyske Søhøjland. Derfor er Landsbykonsulenten dus med personer og relationer i den moderne landsby.


VI SKABER FREMTIDENS LANDSBY SAMMEN MED JER


MØD HOLDET

(eller nogle af os)

Ole Jeppesen

Indehaver / journalist og kommunikatør


Uddannet journalist og Facebook Ad Manager. Har arbejdet mange år med TV og kommunikation. Driver tillige en online kanal om elbiler og har på frivillig basis arbejdet med talrige projekter i hjembyen Gl. Rye - herunder profilering af den lokale brugs, crowdfunding, delebil og ladestander til elbiler. Ole brænder for sine projekter og for alt, der rimer på fællesskab.


Bjarke Nørgaard

Pædagogisk antropolog


Har en baggrund i pædagogisk antropologi og erfaringer fra arbejde som foreningskonsulent, projektleder og fundraiser. Står primært for borgerundersøgelser, dialogskabelse og processtyring. Bjarke har en positiv og problemløsende tilgang til opgaverne – gerne krydret med lune og humor og et stærkt fokus på motivation og udvikling.


Bettina Skindstad Ebert

Grafisk designer


Bettina er uddannet i visuel kommunikation og har mange års erfaring med at profilere projekter og institutioner, så de bliver husket og oplevet som nærværende og værdiskabende. Bettina skaber visuelle fortællinger både online og på tryk - og skaber således sammenhængende udtryk på tværs af alle kanaler.

Louise Overgaard Pedersen

Forretningsudvikler, oplevelsesøkonom


Louise er uddannet indenfor ledelse, kommunikation og oplevelsesøkonomi. Hun rådgiver organisationer og virksomheder i brugerdrevet innovation og co-creation. Louise har opstartet et kontor- og arbejdsfællesskab for lokale selvstændige og freelancere i Gl. Rye og co-driver Hall of Drums – en tidligere værkstedshal transformeret til eventsted.

Kontakt

24 80 40 93

Ryesgade 31, Gl. Rye, 8680 Ry

Hurtige links